Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bestyrelsens arbejde

Børnehuset Stolpehøj er en lille selvejende daginstitution, og drives af en bestyrelse i tæt samarbejde med ledelsen i Børnehuset. Bestyrelsen består af 5 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter. Bestyrelsens sammensætning er flg.:

  • 3 forældrerepræsentanter fra børnehuset 
  • 2 medlemmer udpeget af Gentofte Børnevenner (i praksis oftest forældre med tilknytning til Børnehuset.)

Medlemmerne til bestyrelsen vælges på forældremødet i oktober måned. Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde, med formand, næstformand, medlemmer & suppleanter.

Forældrerepræsentanterne kan sidde i bestyrelsen, så længe deres barn/børn går i Børnehuset Stolpehøj. Medlemmerne der er udpeget og godkendt af Gentofte Børnevenner følger Kommunalbestyrelsens valgperiode, dvs. 4 år ad gangen. De kan sidde i bestyrelsen selvom deres barn/ børn ikke længere er i Børnehuset (dette er for at sikre kontinuitet).

Suppleanten indtræder ved et andet medlems udtræden og bliver medlem af bestyrelsen. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Der afholdes minimum 4 bestyrelsesmøder årligt, hvor bestyrelsen (inkl. suppleanter), leder & souschef deltager. Suppleanterne, leder og souschef har ikke stemmeret.

Bestyrelsen har den fulde kompetence i forhold til den driftsaftale, der er indgået med kommunen, herunder arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar. Lederen har det daglige administrative & pædagogiske ansvar.