Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Børnehuset Stolpehøjs bestyrelse har udarbejdet følgende vision for forældresamarbejde, visionen skal være med til at skabe et fællesskab, hvor forældre og personale sammen kan skabe det bedste børneliv, et børneliv med tryghed, udvikling og meningsfuld leg.

Værdier for børnehuset Stolpehøj

At skabe trygge og inkluderende fællesskaber med fokus på det enkelte barns udvikling og trivsel gennem leg og læring. Vi har valgt at have særlig fokus på nedenstående værdier.

Kommunikation

  • Vi inviterer til kommunikation med et åbent kropssprog
  • Vi møder børn, forældre og kolleger med en positiv indstilling
  • Vi inddrager hinanden i opgaveløsningen
  • Vi praktiserer en åben dialog, der bygger på ærlighed og tillid
  • Vi viser at alle har en værdi ved at sige ”god morgen” og ”farvel” til store og små

 Engagement

  • Hvert enkelt barn og voksen får mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for deres særlige interesser
  • Vi fanger andres opmærksomhed ved at skabe et motiverende læringsmiljø
  • Vi skaber rum for fordybelse
  • Vi er nysgerrige og går vedholdende på opdagelse sammen

Godt arbejdsmiljø

  • Vi lægger stor vægt på humor i vores dagligdag
  • Vi skaber godt samarbejde med tillid
  • Vi opretholder den gode tone og går til rette vedkommende
  • Socialt samvær i arbejdstiden er med til at styrke et godt arbejdsmiljø for alle
  • Fælles oplevelser er med til at styrke vores arbejdsfællesskab

Kompetenceudvikling

  • Vi udvikler løbende vores faglige og personlige viden via kurser, kolleger og medier
  • Vi lærer af og udnytter hinandens færdigheder ved at alle kompetencer kommer i spil
  • Vi tør følge med på børnenes præmisser ved at følge deres leg og tankegang
  • Vi giver positiv konstruktiv feedback så det er trygt at udvikle nye kompetencer
     

Som forældre i Børnehuset Stolpehøj er det vigtigt at respektere og bakke op om de værdier og regler der er i institutionen. Vi er loyale over for børnehuset og omtaler huset og personalet pænt. En positiv omtale gør at børnene er glade for og stolte af at være en del af Børnehuset Stolpehøj og det er med til at skabe et positivt arbejdsmiljø for personalet.

Forældre engagement vægtes højt i Stolpehøj, derfor støtter vi op omkring de tiltag, møder og arrangementer der bliver løbende gennemføres og hvor forældre deltagelse tilskyndes.

Deltagelse er vigtigt, det vise personalet og ledelsen at vi er interesserede i hvad der sker i vores børns hverdag og at vi støtter op om deres arbejde. Samtidig kan det også være en måde til at gøre vores børns hverdag bedre, sikrere og sjovere.

Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af fælles retningslinjer for hvad der forventes af forældre og andre pårørende til børn i Stolpehøj, denne beskrivelse er vedhæftet her.

Dokumenter

Forventninger til forældrene.pdf

Shape Created with Sketch.